×

Fiskere klager over forbud

13.02.2018

Siden september 2017 har lystfiskeri været forbudt i store dele af Femern Bælts tyske farvand, melder Jyske Vestkysten.

Restriktionerne har især ramt de lystfiskere, der dyrker deres hobby på organiserede udflugter med kuttere, hvor der ikke bliver sat net, men holdt masser af fiskestænger og snører ud over rælingen, skriver Jyske Vestkysten.

Mandag valgte lystfiskernes repræsentanter i " Initiative Anglerdemo" at klage over forbuddet via den slesvig-holstenske forvaltningsdomstol.

Klagerne mener, der mangler reelle, saglige begrundelser for fiskeriforbuddet, skriver avisen.