×

Femern-projekt nærmer sig vanskelig retssag

30.05.2018

Transport-og erhvervsminister i den tyske delstat Slesvig-Holsten, Bernd Buchholz (FDP), forventer, at byggetilladelsen til Femernforbindelsen senest udstedes i december i år, skriver Licitationen.

Transport-og erhvervsminister i den tyske delstat Slesvig-Holsten, Bernd Buchholz (FDP), forventer, at byggetilladelsen til Femernforbindelsen senest udstedes i december i år. Herefter venter en retssag på forbundsniveau i Leipzig, hvor tilladelsen skal forsvares mod klager. Og retssagen, der er vurderet til at vare to år, indeholder en vis usikkerhed, erkender han.

- Det vil være forbundet med risici, når man er i en retssal, men vi forsøger at aflevere materiale, der er så gennemarbejdet, at der ikke opstår overraskelser, når vi er derinde, siger han.