×

De tusinde broers land

08.06.2018

Forbindelse: Regeringen overvejer en ny bro over Kattegat. Der er allerede mere end 6000 broer i Danmark, så hvad skal vi med én mere? spørger Weekendavisen.

Når jeg sidder ved mit skrivebord på Samsø, har jeg udsigt over havet, så langt øjet rækker. Jeg kan følge trafikken af store containerskibe på Kattegats bølger og færgen, der et par gange om dagen tager turen til Samsø fra Kalundborg. I klart vejr kan jeg også se halvøen Røsnæs, hvis spids er Sjællands vestligste punkt. Men jeg kan ikke se nogen bro - endnu.

Men måske bliver en bro uden for mit vindue en dag til virkelighed. Her i foråret begyndte regeringen og Dansk Folkeparti nemlig at snakke om en Kattegatbro - en bro mellem Jylland og Sjælland, der sådan cirka midtvejs ude i havet skal passere Samsø. Sådan en bro skal give kortere køretid mellem hovedstaden og store dele af Jylland og samtidig tage sin del af de mange biler, der skaber køer på motorvejen over Fyn.

Kattegatbroen har før været til debat, men blev droppet, fordi den så ud til at være for dyr. Nu har Vejdirektoratet regnet ud, at en bro, der kun er for biler og ikke tog, »kun« vil koste 58 milliarder kroner. Det er værd at arbejde videre med, mener transportminister Ole Birk Olesen.

Derfor skal der nu regnes og tegnes endnu mere på forslaget om en Kattegatbro, inden politikerne træffer den endelige beslutning.

Fra færge til hængebro

Hvis den bliver til noget, kommer Kattegatbroen faktisk til at bestå af to broer på cirka 20 kilometer hver - en på hver sin side af Samsø.

Hen over Samsø bliver der en stribe motorvej. Så for mig og øens omkring 3700 andre indbyggere, der lige nu lever et liv uden hverken rundkørsler eller trafiklys, bliver det i hvert fald noget af en ændring.

Det var også lidt af en ændring for mange danskere, da motorvejen over Storebælt blev indviet for 20 år siden. Så var det slut med den spændende færgetur mellem Fyn og Sjælland, som jeg husker fra min barndom. Men folk, der havde travlt, var glade for den nye bro, der ligesom den måske kommende Kattegatbro faktisk består af to broer med en ø imellem.

De to broer på Storebælt kaldes østbroen og vestbroen. Østbroen mellem Sjælland og den lille Sprogø er den mest berømte. Det er her, du kommer hele 75 meter op over havoverfladen på verdens tredjelængste hængebro.

Sprogøs sørøvere

På en hængebro som østbroen er vejbanen hængt op i kabler, og det virker umiddelbart utroligt, at de kan holde til den tunge vægt.

Men det kan de, fordi de er fæstnet til de hovedtårne, kaldet pyloner, der rager hele 254 meter op i luften, og til de ankerblokke, der hver især vejer 325.000 tons og dermed kan tåle et enormt træk. På den måde bliver det broens stærke fundament, der tager trykket, og samtidig kommer hængebroen til at se vældig elegant ud.

Mens bilerne suser over østbroen, kører togene i en tunnel under vandet mellem Sjælland og Sprogø. På den lille ø mødes de og kører side om side på vestbroen, der er en mere almindelig og lavere bro, mellem Sprogø og Fyn.

På Sprogø kan man lige nå at skimte fyrtårnet.

Her virker meget idyllisk, men øen har en barsk fortid. For tusind år siden var øen berygtet for sine sørøvere, der gjorde sejlturen mellem Sjælland og Fyn risikabel. Senere blev øen en anstalt for unge kvinder, der ikke opførte sig ordentligt.

Ingen våde fødder

Hvis du for eksempel bor i Aarhus og vil besøge den flotte Møns Klint, tager køreturen et sted mellem tre og fire timer. Det kan godt føles som lang tid på bagsædet, men uden broer ville turen vare endnu længere. Et stykke efter Aarhus drøner I over Vejlefjordbroen fra 1980. Længere nede kommer Lillebælt, hvor I kan vælge mellem to broer. Så går det hen over Fyn indtil Storebæltsforbindelsen, og mellem Sjælland og Møn kører I over Dronning Alexandrines Bro fra 1943. Dertil kommer en god håndfuld mindre broer undervejs, som du nok slet ikke lægger mærke til.

Alt i alt er der mere end 6000 broer i Danmark. Mange er små og går over bække og åer, men en hel del er store og fører over fjorde, sunde og bælter. En del broer går også til øer, for selvom man stadig skal sejle til de fleste af Danmarks mange øer, er der også bro til for eksempel Als, Bogø, Mors, Thurø og Møn - og til store øer som Falster og Langeland. Broerne binder simpelthen Danmark sammen og gør det overskueligt at komme rundt i et land fyldt med vand.

Mange af de broer, man passerer på en tur fra Jylland til Møn, er også rigtig flotte at kigge på, for gennem de sidste hundrede år er man blevet mere og mere fokuseret på broernes arkitektur.

De skal ikke kun holde til trafikkens vægt, men også pynte og passe ind i landskabet.

Men engang skulle en bro mest bare sørge for, at man ikke fik våde fødder. Danmarks mest kendte bro fra Vikingetiden er Ravningbroen i Vejle Ådal, hvor man i dag kan se en kopi af en lille del af den originale bro, der var mere end 700 meter lang. Træstolperne fra Ravningbroen havde delvis holdt sig i den våde jord i ådalen, men ellers er der ikke mange spor af Danmarks første broer. De var bygget af træ og er derfor rådnet op.

Men fra midten af 1800-tallet og frem blev der bygget jernbaner over hele Danmark, og de mange skinnestrækninger gav behov for nye broer. Samtidig fandt man ud af at bygge broer i jern og stål. En rigtig flot bro fra den tid er den røde stålgitterbro fra den nedlagte jernbane mellem Horsens og Bryrup. Broen var begravet inde i en dæmning i 85 år, men i 2014 blev den gravet fri og sat i stand. Så i dag kan man nyde synet af Den Genfundne Bro, som den nu kaldes.

Farligt arbejde

Ved Gudenåen kan man også besøge flere flotte broer fra jernbanens storhedstid. På en gåtur i Langå ser jeg blandt andet Amtmand Hoppes Bro fra 1905, der er Danmarks ældste jernbetonbro. Jernbeton blev et meget brugt materiale til broer - heriblandt den gamle Lillebæltsbro fra 1935.

Broen hed egentlig bare Lillebæltsbroen, men da nabo-motorvejsbroen over Lillebælt blev indviet i 1970, blev det til »den gamle« og »den nye« Lillebæltsbro. I 1930rne blev der bygget særligt mange betydningsfulde broer i Danmark, og den første bro over Lillebælt var det største byggeprojekt.

Det tog næsten ti år at opføre broen, og undervejs tog rigtig mange danskere på udflugt til Lillebælt for at følge byggeriet.

Brobisserne var en flok stolte mænd, der forstod at knokle. Blandt andet gravede de enorme mængder jord op for at gøre plads til byggeriet. Det var almindeligt at drikke øl under arbejdet, men rygning var dog forbudt på grund af brandfare - og fordi det gav for mange pauser.

Sikkerhedsforholdene var noget helt andet end det, vi kender i dag. Alligevel var der kun to, der døde under byggeriet. Da Storebæltsforbindelsen blev bygget mange år senere, var der faktisk syv, der døde af arbejdsulykker, mens der under opførelsen af Øresundsbroen døde tre.

Øresundsbroen er Danmarks nyeste større broprojekt og blev indviet i år 2000. Den består af både en bro, en kunstig ø og en tunnel. Her blev Danmark forbundet med Sverige, og når Femern-tunnelen mellem Lolland og den tyske ø Femern efter planen åbner om ti år, vil vi også blive forbundet med Tyskland på en ny måde - vi hænger jo allerede sammen med Tyskland i Sønderjylland. Men om brobisserne også når til Samsø en dag, det må tiden vise, skriver bladet.

 


Fakta: Kend din bro

Hængebro: Kørebanen er hængt op i store kabler, der er fæstnet til pyloner (høje brotårne) og tunge ankerblokke ved enderne. Østbroen på Storebælt og den nye Lillebæltsbro er begge hængebroer.

Bjælkebro: Består af beton-eller stålbjælker, der hviler på piller. En enkel og almindelig bro.

Buebro: Buerne støtter og bærer vejbanen. Dronning Alexandrines Bro til Møn er en buebro.

Skråstagsbro: Minder om en hængebro, men kablerne går her i rette linjer fra pylonen til brobanen.

Øresundsbroen er en skråstagsbro.

Gitterbro: Her bærer en gitterkonstruktion brobanen. Det er meget benyttet til jernbanebroer som den gamle Lillebæltsbro og Den Genfundne Bro.