×

PFA kaster millioner i Scandlines: Femern-tunnel har ingen betydning

26.06.2018

Det danske rederi Scandlines er for tiden under tung beskydning fra Christiansborg grundet selskabets modstand mod Femern-forbindelsen, skriver Børsen (Resumé) .

" Scandlines skal selvfølgelig overholde alle regler, men det er ikke noget, der har betydning for vores afkast overhovedet," siger direktør Henrik Nøhr, PFA, og understreger: " Ved at gå ind i den her investering i form af et lån, der løber ca. ti år, jamen så er vi sikre på, at vi har fået vores penge tilbage og vores afkast, inden der tidligst står en tunnel." Henrik Nøhr gør det klart, at man ikke har spekuleret i udsættelser af projektet, men erkender, at Scandlines naturligvis har gevinst af udsættelser på projektet, da virkeligheden bliver en anden, når rederiet skal konkurrere med tunnelen: " Det er klart, at hvis de ønsker at sejle videre, efter tunnelen står der, jamen så bliver det til andre takster og dermed en anden indtjening." Selvom Scandlines måske føler sig åndet i nakken af Femern-forbindelsen, der skal gå mellem Rødby og Puttgarden ligesom én af Scandlines' sejlruter, tjener selskabet i øjeblikket godt på ruterne mellem Danmark og Tyskland.(Dette er et resumé)