×

Tunnelens lange vej

05.11.2018

FEMERN BÆLT: I september for nøjagtig 10 år siden underskrev Tyskland og Danmark en statskontrakt om anlæggelse af Femern Bælt-forbindelsen, skriver Dagbladet.

Nogen sammenligner den med Berlins lufthavn, andre med Hamborgs nye koncerthus, skriver Dagbladet.

Nogen tror ikke på, at det bliver til noget, andre har fuldstændig slettet den i deres bevidsthed: Femernbelt-tunnelen. Den faste forbindelse mellem den tyske ø Femern og den danske ø Lolland - det er en lang, lang historie.

Egentlig var det den store dag for den daværende trafikminister Wolfgang Tiefensee (SPD) og hans danske kollega Carina Christensen.

Men for Slesvig-Holstens regeringschef Petr Harry Carstensen var det også af stor betydning at være til stede ved underskrivelsen i København. Ved den tilhørende pressekonference takkede regeringschef Carstensen Angela Merkel - hun var på det tidspunkt allerede bundeskansler.

Ifølge den daværende plan skulle byggeriet af tunnelen igangsættes i 2015. Faktisk er der endnu ikke på tysk side udstedet en byggetilladelse.

Så: I forbindelse med den første høringsrunde kom der over 3100 indsigelser, i forbindelse med første planrevision kom 12.600 indsigelser og i forbindelse med den anden planrevision kom 25 indvendinger.

Der er dog én, som ikke opgiver håbet og forsat er positiv: Slesvig-Holstens trafikminister Bernd Buchholz.

-Vores administration arbejder på højtryk med at færdiggøre myndighedsgodkendelsen, og vi forventer den færdig inden for dette år, siger han om den øjeblikkelige status.

Men det sidste ord er endnu ikke sagt. For selvom beslutningen foreligger og beslutningen er retsgyldig, kan byggestarten stadig udsættes.


Sådan bliver tunnelen bygget

Øst for Rødbyhavn opføres en fabrik til fremstilling af de stålbetonelementer, som bliver sammensat til den færdige tunnel. Her bygges også et bosted til tunnelarbejderne.

Såvel på Femern som i Rødbyhavn bliver anlagt en arbejdshavn. Hertil bliver byggematerialerne til tunnelbyggeriet leveret. Arbejdshavnen i Rødbyhavn bliver den største, idet det er her, tunnelelementerne bliver produceret. Havnen tjener også til at udskibe de færdige tunnelelementer.

På havbunden bliver gravet en 17,6 kilometer lang rende fra Tyskland til Danmark, i hvilken de ca. 40 meter brede og op til 15 meter høje tunnelelementer placeres og sammenføjes og til slut overdækkes. Overskudssedimentet fra gravearbejdet bliver brugt til at anlægge et nyt kystareal ved Rødbyhavn og Puttgarden.

På begge sider af Femernbælt anlægges portaler som bindeled mellem tunnel og land. De udgør ind-og udkørselsramper og forbindelsen til vejnet og jernbanetrassé.

Tunnelelementerne bliver fremstillet på fabrikken i Rødbyhavn og bliver enkeltvis med skib slæbt ud i Femernbælt. Tunnelelementerne blive én efter én udskibet fra begge kyster og placeres frem mod midten.

Motorvej, baneanlæg såvel som alle nødvendige tekniske, elektriske og mekaniske anlæg bliver indbygget i tunnelen.

Test og åbning: De tekniske såvel som sikkerheds og redningsprocedurer for tunnelen bliver testet og behørigt godkendt, før tunnelen bliver åbnet for trafik.

De benyttede land-og kystområder bliver genetableret, og tunnelfabrik og arbejdshavnene bliver fjernet.

Størstedelen af den opgravede havbund bliver brugt til landindvinding på Lolland og Femern. Strande såvel som klitter samt natur-og afgræsningsarealer kommer til at præge dette landskab. Tunnelen bliver 18 kilometer lang - det samme som længden af 176 fodboldbaner.

Miljøundersøgelsen omkring tunnelen fylder 16.000 sider Hvert af tunnelens standardelementer vejer 73.000 tons - det samme som 14.000 elefanter.

Tunnelelementerne bliver placeret i en dybde af op til 45 meter under havoverfladen.

Anlægsprisen er 7,1 milliarder euro i henhold til en finansanalyse fra 2016. Danmark finansierer Femern Bælt-tunnelen.

Mængden af stål (36.000 tons), der skal bruges til tunnelen, svarer til 50 Eiffeltårne.

Femern Bælt-tunnelen består af 2,5 millioner kubikmeter beton - dermed kunne man bygge en fodgængersti til Kina. Femern-forbindelsen skærer to timer af togturen mellem København og Hamborg. Passagertog kan køre gennem tunnelen med op til 200 kilometer i timen. Det tager toget syv minutter at passere tunnelen. Det tager 10 minutter gennem tunnelen i bil. Personbiler kan køre gennem tunnelen med op til 110 kilometer i timen.