×

Fremskyndes Femern-byggeri?

05.11.2018

Tyske politikere forhandler lovændring, som kan fremskynde byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Det tyske parlament Forbundsdagen behandler i øjeblikket en lovændring, der vil kunne betyde, at byggeriet af verdens længste sænketunnel, Femern Bæltforbindelsen, kan påbegynde allerede i 2019, skriver Danmarks Transporttidende.

Tyskerne arbejde på en ny udgave af landets planlov, der blev førstebehandlet i oktober. Vedtages ændringen, fjerner det muligheden for, at tyske miljøorganisationer kan forsinke særligt vigtige infrastrukturprojekter i retssystemet i årevis, som det er tilfældet nu - og som særligt har været tilfældet ved Femern Bælt-projektet, skriver Danmarks Transporttidende.

Stig Rømer Winther, direktør for Femern Belt Development, siger til dr. dk, at han glæder sig over forslaget, og han spår det gode chancer på baggrund af de meldinger, han får fra tyske politikere og det tyske erhvervsliv.

-Mange er trætte af det her forhold, at man ikke kan komme igennem med store infrastrukturprojekter, fordi der kan blive klaget i et væk, siger han til dr.dk.


Femern-forbindelsen i tal:

Femern-tunnelen bliver en 18 kilometer lang sænketunnel.

Det bliver verdens længste sænketunnel for både biler og tog.

Femern-tunnelen rummer en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor.

Tunnelen består af 79 enkeltelementer på hver 217 meter og 10 specialelementer med en kælderetage til brug for udstyr til tunnelens drift-og vedligeholdelse.

Et tunnelelement vejer 73.000 tons. Det svarer til 14.000 elefanter.

Den mængde stål, der bruges i tunnelen, svarer til cirka 50 Eiffeltårne.

Op til 3.000 mennesker vil være direkte beskæftiget med at bygge Femern-tunnelen, og den vil tage cirka 8,5 år at bygge.

Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog. Bilisterne kan køre 110 km/ t i tunnelen. Elektriske tog kan køre gennem tunnelen med 200 km/ t.

Anlægsbudgettet for Femern-forbindelsen er på 52,6 mia. kr. i 2015-priser i anlægsloven.

Femern-forbindelsen er brugerfinansieret. Indtægterne fra Femern-forbindelsen går til at tilbagebetale de lån, der har finansieret byggeriet. Det er samme model, der har finansieret Storebælt-og Øresundsforbindelsen.