Debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten den 14. marts 2018

JACOB VESTERGAARD direktør, den tværregionale politiske organisation STRING.

 

Man behøver ikke at være professor for at vide, at der er risici ved at bygge store broer, tunneler, huse eller jernbaner for milliarder af kroner. Men man kan forberede sig bedst muligt for at undgå overraskelser og ekstra omkostninger. Femern-tunnelen er undersøgt grundigt og den er besluttet i både Danmark og Tyskland.

Professor Bent Flyvbjerg fra Oxford universitet og Aalborg universitet er en bekymret mand: Han har gennem lange studier fundet ud af, at der er risici forbundet med store anlægsprojekter.

Senest har han i Morgenavisen Jyllands-Posten udtrykt dyb bekymring over Femern-byggeriet, fordi den kontrakt, der er indgået med entreprenørerne, som skal bygge Femern-tunnelen, er indføjet en passus om, at hvis forsinkelsen af den tyske godkendelsesproces udskyder igangsætningen af byggeriet ud over 2019, så skal entreprenørerne have kompensation for eventuelle dokumenterede tab. Anslået kan denne kompensation løbe op i 1 mia. kr.

Bent Flyvbjerg er en medieglad mand, der altid stiller sig til rådighed som bekymret ekspert, der vil skabe usikkerhed om ethvert fremskridt. Det har han også været ved de andre store anlægsprojekter i Danmark, Storebælt og Øresund. Og begge går jo faktisk ganske glimrende. Også selv om der naturligvis var problemer undervejs.

Femern-byggeriets budget er 52,5 mia. kr. – heraf 7 mia. kr. i reserver. Det er klart, at entreprenørerne ikke kan indgå en kontrakt i 2016 om et byggeri, som skal starte tre- fire år senere uden at have en eller anden økonomisk sikkerhed mod yderligere forsinkelser. Det er vel en rimelig disposition af både bygherre og entreprenører.

I den forbindelse skal dokumenteres, og det er ikke sikkert, at der udløses ekstrabetalinger på 1 mia. kr. Men selv om der gjorde, er der altså indregnet en reserve på 7 mia. kr. i anlægsbudgettet. Så isoleret set vil ekstraudgiften ikke påvirke projektets samlede rentabilitet, som er udtrykt ved en tilbagebetalingstid på 36 år.

Den tyske proces kører på skinner, og der forventes en godkendelse af projektet fra myndighederne i Kiel i sommeren 2018. Derefter kommer der sikkert en retssag ved Forbundsdomstolen – en sådan sag tager erfaringsmæssigt op til to år. Med lidt held vil der altså slet ikke være behov for at udløse klausulen.

Man behøver ikke at være professor for at vide, at der er risici ved at bygge store broer, tunneler, huse eller jernbaner for milliarder af kroner. Men man kan forberede sig bedst muligt for at undgå overraskelser og ekstra omkostninger. Og det har de danske bygherrer, rådgivere og entreprenører nogle af de bedste forudsætninger for. På verdensplan er vi forrest i knowhow og erfaring i store anlægsprojekter bl.a. som følge af byggerierne på Storebælt og Øresund.

Men Bent Flyvbjerg mener, at der skal laves yderligere undersøgelser. Det er usikkert, om den offentligt ansatte professor nogensinde har taget en risiko, men hvis han har, så vil han vide, at selv nok så mange beregninger, rapporter og undersøgelser ikke helt fjerner risikoen. Hvis professorens logik havde været gældende i Danmark, så ville vi stadig køre med hestevogn og sejle med sejl.

I stedet har vi gennem kloge politiske beslutninger og opbygning af ekspertise inden for bygge- og anlæg, teknologi og miljø skabt et moderne samfund, der er bundet sammen af en effektiv infrastruktur. Og Femern-tunnelen afhjælper et af de sidste store flaskehalsproblemer i den europæiske infrastruktur til gavn for økonomien i hele Skandinavien og Nordtyskland.

Hele Danmark i almindelighed og Sjælland i særdeleshed vil få stor gavn af forbindelsen. Femern-tunnelen er undersøgt grundigt, og den er besluttet i både Danmark og Tyskland. Nu venter vi bare på at den bliver færdig, så vi kan få gavn af den.

At Morgenavisen JyllandsPosten på lederplads tager Flyvbjergs forslag om yderligere undersøgelser til sig, må bero på, at avisen igen føler, at den skal være bannerfører for den jyske ”trafikmafia” – og således uforvarende kommer til at støtte den udenlandske kapitalfond, der ejer Scandlines. Det er ikke seriøst af en avis, der gerne vil opfattes som sådan.

 

 

”Femern-tunnelen er undersøgt grundigt og den er besluttet i både Danmark og Tyskland. Nu venter vi bare på at den bliver færdig, så vi kan få gavn af den”. 

Last Edited 14 March 2018